Vil du tjene lidt ekstra?

Sic-service bruger fra tid til anden voksne mennesker til at hjælpe med de manuelle opgaver, vi får fra vores mange kunder. Vi er altid på udkig efter flere der kan hjælpe til når vi har travlt.

Lidt om opgaverne:

Du får alle relevante materialer fra os, samt instruktion for at kunne løse opgaverne. Alle opgaver er aflønne pr. enhed, hvilket betyder at jo flere du kan lave i timen, jo højere løn. Nogle opgaver kan være virkeligt seje at komme igennem andre er en del nemmere. Vores hjemmepakkere tjener typisk ca. 120-150kr pr. time. Den aftalte pris er inkl. feriepenge, men disse udbetales sammen med lønnen, og altså ikke året efter. Løn udbetales ca. 14 dage efter aflevering af opgaven.

Lidt om dig:

Du er et voksent menneske med orden i dine private affærer. Du har bil eller har mulighed for at låne en for at hente og bringe opgaverne. Til og fra vores adresse i Greve. Du bor sikkert i nærheden af Greve (dette er dog ikke et krav). Du har mulighed for at lave opgaverne hjemme hos dig selv, typisk i aftentimerne og nogle gange i weekenden. Som person er du omhyggelig og præcis med de ting du laver og sætter pris på at aflevere et godt stykke arbejde. Hvis du har store børn må de naturligvis godt hjælpe til, men du har ansvaret for det afleverede materiale.

Lidt om Sic-service:

Vi har drevet vores virksomhed siden 1996. Sic-service drives ved siden af vores normale arbejde og vi er derfor især stærke på opgaver lavet om aftenen og i weekenden.

kuvert