Sic-service, grafisk forædling siden 1996

Sic-service består af Susanne og Micky Risom, der har drevet virksomheden som en fritids virksomhed siden 1996. Vi har en baggrund i den grafiske branche og de fleste af vores kunder før og nu er også virksomheder fra denne branche. Vi har specialiseret os i manuel grafisk forædling, men har gennem årene også investeret i flere maskiner for at understøtte vores forretning. Da det er en fritids virksomhed er vi stærkest på opgaver der skal udføres om aftenen og evt. i weekenden. Desuden har vi en række familier tilknyttet som hjemmepakkere, der hjælper med at løse de største opgaver.

Vi påtager os i princippet alle typer manuelle opgaver, men skulle der være en opgave vi ikke kan løse skal vi nok sige til.

Vi satser tillige på at levere fejlfri produktioner, hver gang. Det betyder for os, at hvis vi opdager uregelmæssigheder videregives oplysninger om disse snarest muligt til dig som kunde, også selvom fejlen stammer fra kunden selv.

Vi vil gerne hjælpe dig med at løse dine kunders opgaver på en professionel måde, men det betyder også at vi skal kunne tale lige ud af posen med hinanden.

Vi synes det skal være nemt at handle med Sic-service, og derfor skal det heller ikke være svært at komme af med eller modtage varer fra os. Derfor henter vi som udgangspunktet varene hos dig (hvis de kan være på en gang i vores lille varebil), og leverer dem retur til dig når arbejdet er udført. Denne service er inkluderet i vores pris. Vi kan i øvrigt have ca. 6 EU paller stående ad gangen.

Susanne Risom
Susanne RisomPartner Og CEO
Micky Risom
Micky RisomPartner Og Produktionsansvarlig